5. Oplevelsen af mere ro

Vi har en søn i 1. Klasse, som har haft meget svært ved at koncentrere sig om at lave diverse opgaver i skolen og han tør ikke altid bede om hjælp, hvis han har brug for det. Lærerne opdager ikke altid at han ikke laver noget, fordi han jo sidder på sin plads og er stille. Men de har heller ikke tid til at være så meget hos ham, da de normalt er 26 elever i klassen. Endvidere har han ofte haft meget lidt energi når han er kommet fra skole og har tit sagt han ikke vil gå i skole. I coronatiden var de først 12 elever i klassen og nu 18. Både os og lærerne har set en helt anden dreng. Han får lavet alle sine opgaver den første dag de har matematik/dansk. Han siger at der er mere ro og man skal ikke vente særlig længe, hvis man har brug for hjælp. Han er Meget mere glad og har overskud når han kommer hjem. Han har ikke efter corona sagt han ikke vil gå i skole. Han fortæller ikke om drillerier eller konflikter, som der også var af og til inden. Vi er så meget fan af færre elever i klasserne.

Jeg har oplevet at have et roligere arbejdstempo med mere fokus på trivsel hos eleverne og med mere dybde i enkelte fag, da vi skar ned på fagene. Jeg har oplevet nogle roligere og mere engagerede elever, der havde mere ro til fordybelse. Eleverne havde også mindre fravær i denne periode. Der var mindre stress på. Det har været rigtig dejligt med mere luft i skemaet, som er blevet brugt på at skabe mere fordybelse i nogle af fagene. Vi har haft overskud til at tænke over og reflektere over vores undervisning og fået luft til at få idéer til, hvordan undervisningen kan blive mere engagerende for både elever og lærere i det kommende skoleår. Og det har været så inspirerende at opleve, at man godt kan lære - og lære meget -af at fordybe sig og dét i et mere roligt og mindre stressende tempo og miljø. Jeg må bare sige: Kortere skoledage og mere fordybelse giver ro, glæde og læring. Og når de elementer er i balance, så har vi trivsel for både lærere og elever.

For børnene betyder den forkortede skoledag rigtigt meget. De kan mærke, at de voksne har mere tid til, at hjælpe dem både fagligt og socialt. I denne tid er vi der for dem, som vi altid burde være. Netop pga. vi har omstruktureret hverdagen med de samme ressourcer. En anden ting er, at når børnene ved, at skoledagen “kun” er fra kl. 08-12 hver dag, så kan de meget nemmere overskue, at skulle koncentrere sig og være i en læringsproces. Konfliktniveauet er faldet til et minimum, og af og til er det ikke eksisterende i løbet af en skoledag. Allerede nu, hvor skoledagen er forlænget med en time, så den varer fra kl. 08-13, oplever vi et øget konfliktniveau blandt børnene. Og det er min påstand, at det har noget med forlængelsen af skoledagen at gøre.

Jeg har PTSD og livet med det, er noget af en udfordring. Men under coronaen har jeg fået lidt mere overskud, livsglæde og er generelt blevet gladere i hverdagen, eftersom jeg ikke fik breve (mails på eboks) som jeg konstant skulle forholde mig til fra Fredericia Kommune, Jobcenteret og mange andre offentlige steder. Det var en befrielse i sig selv at dette spam helvede stoppede, da det fyldte og nu igen fylder rigtig meget, så tilbage til udgangspunktet med mig.

Hjemmearbejde og den medfølgende flexibilitet er en kæmpe gevinst ved Coronaperioden. Hjemmearbejde har betydet fokuseret og uforstyrret arbejdsindsats, fleksible arbejdsformer og øget arbejdsglæde. Det er vigtigt at rammen omkring at kunne arbejde hjemme efter Corona ikke bliver en slåskamp mellem de faglige organisationer og ledelsen. Sker det, så bliver det for firkantet og træls. Det er et gode, der gerne må være frivilligt.

Hjemmearbejdet har på mange måder givet øget effektivitet. Som medarbejder synes jeg også, at det har været gavnligt for trivslen, at man føler, at man levere en ordentlig kvalitet, og at man ikke hele tiden bliver afbrudt af ting, som dybest set er unødvendige.

Flere ugentlige hjemmearbejdsdage og mindre pendling giver bedre arbejdsro, bedre koncentration, fleksibilitet i hverdagen og øget energi til fritid og næste arbejdsdag.

Fleksibiliteten i forhold til hjemmearbejdsplads. Giver ekstra ro i pressede situationer at kunne sidde hjemme. Giver ekstra ro på familielivet (fx. pga mindre transport).

Jeg har haft det så godt i Corona tiden. Jeg er sluppet af med mit stress, som jeg har kæmpet med i lang tid. Vi har været det antal personaler som vi altid burde være. Gruer for fremtiden uden nok personale....

To lærere på klassen, færre voksenskift, tydeligere rammer giver tryghed for børnene. Det gør en kæmpe forskel, at man er sammen med de samme børn hele uge i alle timer. Konflikter er meget nemmere at tage i opløbet. Som lærer får vi en meget bedre føling med eleverne. Det har givet større ro i klassen, at eleverne har siddet hver for sig og har haft deres eget bord. Også at eleverne har været delt op i mindre hold – det har gjort undervisningen meget mindre konfliktfyldt.

Når jeg sidder hjemme har jeg muligheden for at spise min frokost udendørs, mulighed for at gå en tur rundt om huset og få frisk luft til hovedet og ikke kun gå frem og tilbage til kaffeautomat og kopimaskine. Der skal ofte kun lige 1-2 min ude til at hovedet føles mere friskt og koncentreret.

Roen og tiden til fordybelse og nærvær har været godt for børnene og det har udviklet børnene fuldt på højde med tiden før Corona. Vi har flere eksempler på børn, der er rykket i udvikling på den korte tid, som vi ikke havde troet muligt.

Min søns børnehave: udeliv, mindre grupper, flere ture ud af huset, samt færre børn pr voksen, har haft en virkelig positiv effekt på min søn. Han har før været meget stresset når han kom hjem fra bh, pga for meget larm og for mange børn. Vi har virkelig set en helt anden dreng, der er glad for at komme i bh, er faldet til ro og er ikke så stresset mere.

De kortere dage i skolen, har haft stor positiv betydning for min datters trivsel, når hun kommer hjem. Min datter går i 4. klasse, hun er lettere hørehæmmet og har høreapparat på begge høre, og er lige konstateret ordblind. En alm. skoledag fra kl. 8 - 15, 3 dage om ugen har tidligere gjort, at vi havde en pige som var træt og intet overskud havde til venner efter skole, da hun ikke kunne rumme mere. Med skole fra kl. 9 - 13.30 hver dag, har vi pludselig en glad pige som har overskud. Endvidere har hun også haft stor glæde af de faste legegrupper som børnene i skolen har været sat i, i det hun derved har været sikret at hun har haft nogen at lege med i frikvarteret. Så for en usikker pige med meget lavt selvværd, har det været en super.

Øget politi i gaderne har skabt mere ro omkring min bopæl. Venlighed og næstekærlighed - alle hjælper alle.

Jeg har en søn med alvorlig angst. Under corona nedlukningen og genåbningsfasen er det lykkedes at få ham tilbage i skole for første gang siden november-19. Coronaskolen er som skolen burde være altid...mindre klasser, kortere dage, struktur og plads til den enkelte. Det giver mig virkelig stof til eftertanke at disse ændringer har så stor betydning for hans mulighed for et normalt skoleliv. Lige nu er der ca 2 børn med angst i hver eneste klasse!! Jeg ville ønske at dette kan give anledning til genovervejning af vores nuværende skolesystem.

Min datters skole: jeg synes, det har været helt fantastisk med alle de udetimer de har haft. Er klar over at vinteren ikke helt kan byde på samme udeliv, men langt hen ad vejen har det skabt langt større trivsel, sammenlagt med en lidt kortere dage og mindre grupper. Min datter trives ikke ret godt i større grupper, med meget larm. Hun har ELSKET at gå i skole under Corona krisen. Altså større trivsel = bedre indlæring. Ren win win i mine øjne. Det kunne jeg godt tænke mig, at der kunne arbejdes med fremadrettet.

Daginstitution: Flere voksne har betydet mere tid til temaer og ture, hvilket helt tydeligt har haft positiv indvirkning på vores barn. Mere udetid, aflevere ude, spise ude, hente ude. Bare det at være ude i al slags vejr giver, som de så fint selv har formuleret. Færre konflikter og bedre mulighed for udfoldelse. Dette hører og mærker vi også som forældre og det kunne i den grad godt ønskes at fortsætte efter corona!

Skemalægningen i perioden har medført færre skift og mere struktur for eleverne.

De udsatte børn har haft bedre trivsel pga. mere nærvær med kendte voksne og lille gruppe børn.

Det har været så dejligt at arbejde hjemmefra. Det er mere effektivt, der er MEGET bedre forhold og ro til at tale med sårbare borgere og som børnefamilie har det givet rolige morgener og eftermiddage, som kan mærkes i både hovedet og kroppen. Der må være en grund til at antallet af stresstilfælde er faldet under corona.

Håber, at man i skoler og daginstitutioner kan opretholde det lavere konfliktniveau og de mindre stressede børn.

Jeg har lært at storrumskontorer er en tidsrøver, når man har en stor del af sin arbejdstid der. Der er mange unødige forstyrrelse fra både mig selv og andre.

For vores vedkommende, har Corona og dén pause, det gav i hverdagen, betydet rigtig meget for vores familie. Vores yngste som går i 7.klasse har aldrig været så meget i trivsel, som da han blev undervist hjemme! Det har været meget tankevækkende! Selvom han er glad for skolen, klassekammeraterne og trives derude, så fik han et meget større overskud af at være hjemme. Det gælder for os alle fire... mor, far og to drenge, at det har været super sundt at få hverdagen HELT ned i gear uden en propfyldt kalender med aftaler, møder og fritidsaktiviteter. Jeg kunne ønske mig kortere skoledage med evt onlineundervisning. Vores 8.klasses dreng var i stor trivsel, da der blev undervist fra 12-14:30 og ellers resten online! Den yngste 7.klasses dreng (med autisme) var i stor trivsel, da de fleste krav omkring skolegang blev fjernet. Det er tankevækkende og er helt sikkert en tid vi har nydt!

Bedre tid til mange ting, ned i tempo, opdaget andre livsværdier. Men uha stort savn af samvær med familien, og fællesskabet, men har lært mange kreative måder at være sammen på. og hvor fantastisk med morgensangen, med Philip Faber. Så der er også komme meget godt ud af "pausen".

Noget vigtigt at tage med sig fra nedlukningen er, at vi ikke nødvendigvis behøver arbejde på højtryk, men i stedet skal forsøge at skabe balance i arbejdsliv og privatliv.

Forskudt mødetid, forskudt skemaer og dermed også forskudte pauser. det har betydet en helt anden ro og tryghed på skolen. De konflikter, de tidligere fortalte om i skolegården, tæt på dagligt, hvor de ikke oplevede synlige voksne som kunne hjælpe, har været fuldstændig fraværende under corona. Min yngste er ligeledes blevet så tryg ved selv at komme til en rolig skolegård om morgenen og voksne der ser ham ved ankomsten, at han selv vil cykle i skole nu - det skulle han overtales til før. De små grupper i løbet af skoledagen, faste voksne og den varierede undervisning samt brugen af uderummene, ture ud af huset og alternativ undervisning har ligeledes højnet deres trivsel markant. Vores datter er ret langt fremme fagligt ifht sine jævnaldrende og før corona havde hun jævnligt dage med ondt i maven og ikke lyst til at komme i skole - fokus blev tit på larmen og konflikterne der gjorde at undervisningen blev forstyrret. Nu glæder hun sig til at skulle i skole og hun er gladere end længe set.

Mulighed for at bruge fjernundervisningen/hjemmeundervisningen, som en del af den fremtidige varierede skoledag, oplever vi som en styrke. En mulighed for at differentierer undervisningen og målrette den del af klassen, som er med på skærmen eller til undervisningen fysisk.

Når "systemet" træder tilbage hvor meget ro det kan give i familierne/sagerne.

At der I STARTEN er kommet fælles retningslinjer for HELE dagplejen har skabt en ensartethed. Tydelig og rammeskabende ledelse i toppen, som formåede at definere ens rammer for alle fire distrikter, skabte en fælles tilgang til tingene og det skabte tryghed helt ned til børnene.

Som dagplejer kan jeg kun sige, at coronatiden for mig har været perfekt arbejdsmæssigt. Der har været ro på. Ingen projekter, som tager det vigtigste fra børnene. Nemlig tid til bare at være sammen. Børnene har fundet en ro til bare at være i nuet- Der har som dagplejer været tid til at se det enkelte barn og der har været tid til fordybelse! Det giver alt sammen glade og harmoniske børn.

Jeg har lært at mindre grupper giver mere overskud og ro til det enkle barn.

At nogle børn har gavn af hjemmeundervisning for at udvikles. Det ville være rigtig godt, hvis disse børn kunne få et skoletilbud, hvor der f.eks. var en hjemmearbejdsdag midt på ugen, hvilket sandsynligvis ville nedbringe deres skolefravær.

Begge mine børn (6.+8. Klasse) har givet udtryk for, at alle de situationer, hvor der “bare skal laves opgaver” enten på papir eller på computer, med stor fordel kan laves hjemme, da de ikke bliver forstyrret af uroen i klassen.

Dejligt at alle børn ikke skal møde og holde fri på samme tid, så frikvartererne bliver flydende og klokken ikke ringer. Det giver mere ro til de udfordrede (psykisk/handikappede) børn.

Holddeling hvor det er muligt og giver mening. Den ro det medfører fremmer mulighed for fordybelse.... og dermed også trivsel.

Det har været super godt, at der har været legeaftaler til frikvarteret. Faste legeaftaler så alle har haft en eller flere at lege med. Det har givet ro til de børn som evt er lidt usikre. Vores dreng har været mere glad for skolen, - faste og mere stramme regler har været godt.

Vi syntes, at det var dejligt at man kunne holde pauser, når man ville og man kunne gøre det i sit eget tempo. Man bliver ikke lige så presset/stresset fordi man ikke ved hvor langt de andre er.

Vi skal forsætte med at leve i den lavere hastighed, da vi nok egentlig har fået det bedre af at vi ikke skal 100 ting hver dag.

Stressniveauet er faldet hos børn og voksne i daginstitutionerne.

Ro – der har været meget ro – det har været godt for de borgere, der har brug for det. Svært demente. Andre demente borgere er blevet rastløse, fordi de plejer at få besøg. Det har gjort, at blikket på borgerne er blevet mere markant ift. den forskel, der også er på de demente. Det havde også en betydning, at der blev lukket ned for alle øvrige aktiviteter for de borgere, der ellers plejer at kommer i huset. Èn til én aktiviteter har dog foregået. På et andet plejehjem har de fastholdt deres aktiviteter.

Ro på huset og på borgerne. Demensafdelinger mere ro. Ikke et rend af mange aktører og ikke aftaler ud af huset. Senere reagerede de dog på, at de savnede deres pårørende.

Plejehjem: Få roen tilbage, overblik over, hvem der kommer i huset. For demente borgere betyder det, at de ikke får så mange stimuli. Der er pt. meget trafik i huset, når der kommer mange udefra til fx fitness mv., der er for borgere, der bor hjemme.

Klarhed ift. arbejdsopgaver, forventninger m.m. for at skabe ro for den enkelte.

Hvor vigtigt det er, at jeg er i ro og er reelt afslappet - stress/ uro smitter.

Roen er et godt nøgleord. Det er i den grad også med til at fremme trivsel.