3. Oplevelsen af, at flere ressourcer bliver aktiveret hos borgeren

Afleveringssituationen opleves i alle huse som værende lettere og mere glidende for børnene. Der opleves roligere børn, børn der er mindre kede af det, børn der er mere i balance, børn der generelt trives meget bedre. Hele situationen med at forældrene er nødsaget til den hurtige aflevering giver en langt bedre dag med børn, der er langt mere i balance. Ligeså er børnene blevet langt mere selvhjulpne, vi har vist dem, at vi tror på de selv kan, dette profilere de stort af. Forældrene gav på forældrebestyrelsesmødet udtryk for lige så stor begejstring for afleverings måden. Denne håndtering, har kun kunne lykkes, grundet den øgede normering.

Kontakten til borgeren blev på en anden måde. Vi skulle tackle utrygheden og finde en ny måde at klare vores arbejdsopgaver i samarbejde med borgeren. Jeg føler, at borgerkontakten, er blevet optimeret ved at vi kan tilrettelægge kontakten ud fra borgerens ønske. Jeg kan ringe til dem og have en samtale over tlf. eller vi kan mødes på Sundhedshuset til en samtale/gangvurdering. Noget nyt der kommer i Nexus er videosamtaler, som kan blive en fordel for mange borgere. Man sparer blandt andet transporttiden. En borger med psykiske udfordringer blev meget glad for muligheden for en tlf. samtale og at vi kan maile til hinanden. Det gør, at borgeren føler sig tryg og samtalen kommer til at handle om det den skal, i stedet for at borgeren er tømt for energi ved, at skulle møde op til samtale på Sundhedshuset, hvor der er mange mennesker. Jeg er glad for muligheden i, at kunne vurderer den enkeltes behov og tilrettelægge ud fra det, hvilket vi altid har gjort, nu er der bare flere værktøjer til at gøre det. Vi har i vores afd. mulighed for, at tilrettelægge dagligdagen for den enkelte medarbejder i samarbejde med vores ledere, hvilket jeg sætter stor pris på. Samtidig oplever jeg, at vi i vores afd. hele tiden er opmærksomme på nye teknologier og metoder til, at optimere vores kontakt med borgerne. Blandt andet i samarbejde med systemadministratorer for KMD Nexus, hvor vi bliver indbudt til møder med KMD og kan følge deres udvikling og komme med input. Forandringer kan være svære og alle takler det forskelligt, derfor er det vigtigt at den enkelte medarbejder og borger er med i processen.

Borgerne og medarbejdere kan godt arbejde digitalt, og det fungerer fint. Når muligheden for at komme og få hjælp til nogle ting hos borgerne – her har man oplevet, at borgerne kan meget mere, end man tror.

De unge vil gerne tale med medarbejderne – når det er frivilligt. Så er de meget mere samarbejdsvillige. De løser selv flere opgaver. Jo mere tillid, vi har til borgerne, jo mere arbejder de også med. Hvis de oplever tillid, jo mere kan de klare. Mistillid og tvang virker meget sjældent.

Der er også blevet gjort en del i 1 til 1 kontakt med borgere, noget som jeg helt klart tager med mig videre.

Det relevant og kigge på åbningstiden i kommunen. Skal alle afdelinger være tilgængelige med lang torsdag - skal man som borger mere fleksibelt kunne booke online møder om fx byggesager osv? Jeg tror det er vigtigt at vi har modet til at ville en digital fremtid, og at vi tør Bruge penge på at opruste til denne!

Da Corona lukkede plejecentrene ned for folk udefra, blev der ændret i min stilling således at alle borgere i huset kunne fortsætte med at træne og ikke fik yderlige funktions nedsættelser. Og flere har fik mulighed for at komme til at træne. Dette er til stor glæde både for mig og beboerne i huset.

At nogle borgere kan klare sig med mindre hjælp, end den vi giver i dag.

Borgere med angst – det har fungeret godt, at de ikke skulle fremøde – det er taget over telefonen. Der har ikke været så mange afbud – det har fungeret godt. I starten var det godt, men til sidst blev det sværere. Efter corona kan man blande fremmøde med telefonisk opfølgning.

Borgere med angst – det har fungeret godt, at de ikke skulle fremøde – det er taget over telefonen. Der har ikke været så mange afbud – det har fungeret godt. I starten var det godt, men til sidst blev det sværere. Efter corona kan man blande fremmøde med telefonisk opfølgning.

Fleksibiliteten ønskes fastholdt – hjælpen skal give mening for borgerne, og de har flere ressourcer end både de og medarbejderne tror, de kan. Revurdering af flere borgere.

Aktiviteter med borgere har været i små grupper, det har borgerne haft meget ud af. Aktiviteter i små grupper af borgere er ikke så synligt, som de store fælles aktiviteter, men kvaliteten for borgeren er generelt højere.

Som leder, har jeg haft flere samtaler, primært telefonisk med de ressourcestærke (ikke beklagende pårørende), hvilket har givet fokus på, hvad de sætter pris på i det gode samarbejde. Vi skal bibeholde de regelmæssige kontakter til de tilfredse pårørende, for at blive klogere på, hvad vi gør godt, og skal gøre mere af, og få gode idèer til at blive bedre.

At vi prioriterer de ressourcer, vi har på den direkte pårørende/borgerkontakt, og løser udfordringer i situationerne, fremfor at tale om det på møder. Jeg vil hellere bruge ressourcerne på, at styrke medarbejderne til at klare mødet med pårørende og borgere.

Tværsektoriel samarbejde med fokus på opgaven og kompetencerne og ikke på økonomien, lovgivningen og begrænsningerne.

Elever med længere tids fravær kunne socialt have gavn af kontakt igennem Google Meet sammen med lærere.

Borgerene er blevet beskæftiget i eget hjem ud fra bedste evne. Det har været meget værdiskabede arbejde.

Vi har haft mere fokus på børnenes dagsform, og det der fangede den enkelte, i stedet for at have fokus på vores ugeskema, der er lavet ud fra læreplans temaer og de enkelte børns pædagogisk planlagte mål.

De små klasser der i en periode blev undervist i har været et kæmpe plus for børnene og lærerne. Børnene giver udtryk for at de bedre kan koncentrere sig, at der er mindre larm, at læreren skælder mindre ud. Børnene fortæller, at de har lært mere under Corona, end de gør normalt p.g.a de ovenstående nævnt punkter, og fordi de ikke skal sidde i flere “ år” og vente på at få hjælp, når de er kørt fast. Samtidig nævnes der, at de børn der har haft forældrene hjemme under hjemmeskole føler, de har lært mere i den korte tid hjemme hos forældrene end de gør i skolen, fordi der har været ro, de har selv kunnet bestemme, hvordan de ville lære (siddende, liggende, stående, gående o.s.v). Emnerne og måden der skulle arbejdes på, når man fulgte med i Sofaskolen på Linea, var sjovere og mere inspirerende end den de til daglig laver i skolen.

Min søns børnehave: igen må jeg sige, at udeliv, mindre grupper, flere ture ud af huset, samt færre børn pr voksen, har haft en virkelig positiv effekt på min søn. Han har før været meget stresset, når han kom hjem fra bh, pga for meget larm og for mange børn. Vi har virkelig set en helt anden dreng, der er glad for at komme i bh, er faldet til ro og er ikke så stresset mere. Jeg synes kun, jeg har positivt at sige.

Der har været en tydelig effekt af de forbedrede forhold, der har været under Corona krisen: Bedre normering og dermed mulighed for at børnene var fordelt i mindre grupper og med bedre plads. Det var en helt enkel hverdag med nære ting , en hverdag båret af omsorg , tid til fordybelse og ro – og det trives børn og voksne med. Rigtig mange børn har udviklet sig markant i denne tid . De er næret af omsorg og nærvær. Derfor lad os derfor kigge på den pædagogiske hverdag vi har i 0- til 6 regi – lad Den styrkede læreplan være omdrejningspunktet for dagtilbud – den kommer omkring det hele barn ! Giv børnene ro til at lege – legen er børnenes måde at forstå verden på og det vil give børn der trives og udvikler sig , så de bliver så klar til skolen. Jeg tror vi alle er kommet til at sætte et for stort ambitions niveau for børn fra 0 til 6 år ,med de mange tiltag og strategier. Las os give børnene barndommen tilbage med legen som omdrejningspunktet.

På længere sigt: Rundkørsel – tage imod børnene – børnene bliver selvstændige - Interval i mødetidspunkt - Håndsprit – håndvask nedsætter sygdom - Fantastisk med længden af skoledagen – færre timer – mere koncentreret undervisning - Samme lærere – få skift - Klasserne på passende størrelse - Meget på ture – nærområdet – blokdage – udeundervisning - temadage - Ude at få noget luft – bedre læring – mere koncentration – mere ro. - Hjemmeundervisning på nogen klassetrin – nogle børn får mere ud af det - Niveauet på hjemmeundervisningen i top – portaler skal dog virke hver gang - Lærernes kontakt til hjemmet betød meget for børnene under nedlukningen.

Vi er pensionister. Vi har taget det afslappet og tænkt os om. Vi har nydt haven og terrassen. Vi har gjort gymnastik i stuen, nu hvor vores hold var aflyst. Vi har set vores børn og børnebørn på afstand i indkørslen. Vi har hjulpet vores naboer, vi har passet deres dreng på 2 år, og vi har spist sammen. Vi kender ikke nogen, der har været smittet. Min (hende) 70 års fødselsdag er blevet rykket et år. Det er selvfølgelig ærgerligt, men det går jo nok. Vi var til drive-in koncert med Mads Langer i Aarhus, det var en fed oplevelse! Man finder heldigvis nye veje at gå i sådan en situation.

Rigtig mange mennesker har haft en masse overskud, til at hjælpe andre, som måske har været isoleret pga sygdom, eller af angst for at blive smittet. Jeg vil håber, at den trend, med at hjælpe hinanden, på kryds og tværs vil fortsætte. Synes generelt at folk har været meget forstående over for at tingene har taget lidt længere tid. Der er ikke blevet stresset så meget, det er bare dejligt. Vi har støttet lokalt, og det fortsætter vi med. Vi holder også vores ferie i Danmark, så vi kan bidrage til at vores samfund, kommer op og køre igen.

Værdi for børnene at få lavet en liste over: - hvilke opgaver har vi opdaget, at vi ikke KAN "leve" uden - hvilke opgaver har vi opdaget, at vi gerne VIL kunne have tid til - hvilke opgaver vil vi for alt i verden IKKE have igen.

Det var godt at lave lektier hjemmefra Da klassen var delt i 2 Vi var meget udenfor Vi kom på mange ture ud af huset Det gav mere tid til familien Mere tid til egne interesser Lærer klassen bedre at kende - da vi kun må lege med dem.

Vi har som forældre til børn i folkeskolen i Fredericia, oplevet meget gladere og mere motiverede børn under Corona. De har haft mere overskud p.g.a den kortere skoledag, og har derfor kunnet koncentrerer sig bedre og lære mere. Det har været meget tydeligt, når vi har siddet med dem hjemme og lavet skolearbejde. Vi har desuden haft godt af at være mere sammen som familie, og vores to børn har haft mere overskud til at være sammen med kammerater efter skolen startede på nedsat tid. De har selv givet udtryk for, at de har været glade for og har kunne lære mere, på de små hold under Corona, p.g.a mere tid med læreren og mindre larm i klassen. Vi håber at alt ikke går tilbage til stressede og umotiverede børn med lange skoledage.

Vi har en søn i 1. Klasse, som har haft meget svært ved at koncentrere sig om at lave diverse opgaver i skolen og han tør ikke altid bede om hjælp, hvis han har brug for det. Lærerne opdager ikke altid, at han ikke laver noget, fordi han jo sidder på sin plads og er stille. Men de har heller ikke tid til at være så meget hos ham, da de normalt er 26 elever i klassen. Endvidere har han ofte haft meget lidt energi når han er kommet fra skole og har tit sagt han ikke vil gå i skole. I coronatiden var de først 12 elever i klassen og nu 18. Både os og lærerne har set en helt anden dreng. Han får lavet alle sine opgaver den første dag, de har matematik/dansk. Han siger, at der er mere ro og man skal ikke vente særlig længe, hvis man har brug for hjælp. Han er meget mere glad og har overskud, når han kommer hjem. Han har ikke efter corona sagt han ikke vil gå i skole. Han fortæller ikke om drillerier eller konflikter, som der også var af og til inden. Vi er så meget fan af færre elever i klasserne. Lærerne fortæller også at der er stor forskel for både dem og mange af børnene. Vi har faktisk snakket om, at hvis vores søn kommer tilbage i sit gamle mønster når/hvis de bliver mange i klassen igen, så vil vi flytte ham til privatskole, hvor der ikke er mange i klasserne. Også hos vores søn på 4, som går i børnehave kan vi mærke markant forskel på hans overskud, når han kommer hjem. Det at de nu kun er 10 børn sammen særligt i spisesituationer frem for 20, har givet meget mere ro. Hans pædagog har også fået meget mere føling med, hvordan børnene leger sammen, hvilket har resulteret i mindre konflikter/drillerier.

Hvad vil jeg gerne have mere af? De løse morgen møde-tider i skolen. Mine 3 børn nyder, at der ikke er det samme stress på om morgen, de kan nå at læse mindst 20 minutter, inden de tager i skole. De kan som oftest nå i skole og nå at lege inden timerne begynder. Det, at de må komme på skolen i god tiden inden timen starter, nyder især de to at mine børn. Den den 3. nyder at hun kan tage det helt stille og roligt med at komme ud af døren. De kortere dage i skolen, har især for min ene datter haft stor positiv betydning for hendes trivsel, når hun kommer hjem. Min datter går i 4. klasse, hun er lettere hørehæmmet og har høreapparat på begge høre, og er lige konstateret ordblind. En alm. skoledag fra kl. 8 - 15, 3 dage om ugen har tidligere gjort, at vi havde en pige som var træt og intet overskud havde til venner efter skole, da hun ikke kunne rumme mere. Med skole fra kl. 9 - 13.30 hver dag, har vi pludselig en glad pige som har overskud. Endvidere har hun også haft stor glæde af de faste legegrupper som børnene i skolen har været sat i, i det hun derved har været sikret at hun har haft nogen at lege med i frikvarteret. Så for en usikker pige med meget lavt selvværd, har det været en super.

Jeg har en søn med alvorlig angst. Under corona nedlukningen og genåbningsfasen er det lykkedes at få ham tilbage i skole for første gang siden november-19. Coronaskolen er som skolen burde være altid...mindre klasser, kortere dage, struktur og plads til den enkelte. Det giver mig virkelig stof til eftertanke at disse ændringer har så stor betydning for hans mulighed for et normalt skoleliv. Lige nu er der ca 2 børn med angst i hver eneste klasse!! Jeg ville ønske at dette kan give anledning til genovervejning af vores nuværende skolesystem.

Kortere skoledage med flere voksne eller mindre grupper har været rigtig godt, fordi man kunne bedre koncentrere sig og der er mere overskud. Man får mere opmærksomhed. Ikke så mange konflikter.

Mindre hold (dvs. færre elever i klasserne) har givet et nærvær og ro for hver enkel barn til at blive set og hørt, støttet fagligt samt kunne interagere i fælles samtaler med flere andre. Med normale klasser på 26 og 27 elever i hver klasse har håndsoprækning og styret turtagning været et must, hvor klasser af 12-18 elever har givet mulighed for et flydende snak, hvor børnene selv opdager, når de afbryder andre. Børn der i den normale skoledag har haft svært ved at trives, har blomstret og trives på disse mindre hold, og haft overskuddet til at lægge deres energi i selve timernes indhold.

Forældrene har ikke måtte komme indenfor på skolen, hvilket har lært både forældre og de små elever (0.-2. klasse) at børnene er store nok til at kunne en masse selv. Afsked med mor og far har været helt anderledes på en positiv måde, uden det svære farvel, samt børnene har oplevet selv at kunne tage vare på deres ting, uden mors og fars hjælp inde på skolen.

Jeg er arbejdsløs. Blev involveret i noget fabriks arbejde, hvor de lagde om til produktion af sprit. - det var rigtigt godt tænkt, at de kunne bruge os arbejdsløse. Fik 6 ugers arbejde.

Beboerne i afdelingerne har fundet hinanden på en ny måde. Der er blevet lavet fælles aktiviteter for borgerne sammen. Det har betydet, at de har fået mere kontakt med hinanden, når der ikke måtte komme besøg. Der har været en større fællesskabsfølelse i afdelingen end der ellers har været.

Jeg oplevede, at der var elever, der kom til orde under fx fremlæggelser, på en anden måde end normalt, da de ikke var præget af den angst og nervøsitet, det er at stå foran en masse mennesker i klassen. De kunne stille og roligt have en fremlæggelses-session i et google-meet rum uden at skulle præstere for andre en mig. Dette tror jeg kan have været med til at give dem et boost til også at turde sige noget foran andre senere hen i deres skoleliv. Der var elever, der blomstrede op ved at have mulighed for at sidde derhjemme og lave sine ting. Der var også nogen, der bare gjorde som de plejede og så var der dem, der fandt det lidt mærkeligt og lidt for anderledes med et google-meet-undervisningsrum. Men det kan noget, det der med at mødes online. Det kan sagtens implementeres som en mulighed for sparring, fremlæggelser og møder med eleverne, fx når der skal laves projektopgaver.

Jeg er mor til 2 (4år og 6år) Min helt klare appel er: skab/bevar mere tid og ressourcer/voksne omkring vores mindste. Vi har oplevet helt konkret, at vores børn under corona tiden er blevet set og hørt. Sådan rigtig set og hørt! De mange restriktioner har skabt mindre grupper af børn pr. Voksen. Færre elever pr. lærer. Som giver netop mulighed for: -Nytænkning af læringssituationen. -Udvidet læringsrum skoven, sportspladsen, opdeling af legeplads på nye måder mm ) -Struktur - RO og overblik (da alle regler og nye rutiner var på plads) - gladere børn som med stop på alle planlagte og voksenstyret aktiviteter i løbet af ugen. “Bare “ har fået tid og ro til selv at opfinde den gode leg. - MEGET gladere “voksne” i vores børnehave, som stråler af rummelighed i stedet for udbrændthed, da de med færre børn rent faktisk kan nå alle børn.

Gadeplansmedarbejderne har mødt de unge på gaden. De har haft det rigtigt svært i denne periode. De har haft kontakt med mange unge. De har manglet struktur i hverdagen – der har skulle sætte noget andet i stedet for. De er stået senere op og har haft svært ved selv at strukturere deres dag. Det har betydet, at gadeplansmedarbejderne har lavet aktiviteter i mindre grupper, der er tilpasset til dem. Når der ikke er mulighed for sparring hjemme, så søger de gaden. Aktiviteterne er uændrede – der er fokus på personlig udvikling.

Facebookgruppe for børnene. (Gennem de voksnes profiler) En gruppe, hvor børnene imellem kunne sige hej og fortælle/vise, hvad de lavede og mellem børn og personale. Derudover hilsner med historie, sang mm fra personale til børn. Hvilket gav samhørighed og andet end corona at snakke om under g efter hjemsendelses tiden.

Nogle borgere er også blevet overrasket over, at de faktisk kan endnu mere, end de selv troede.

Borgerne kan rigtig meget. Medarbejderne kommer let til at tage over. Hvis medarbejderne trækker sig, så kan de mange flere ting. ADL-opgaver i hverdagen. Sat vasketøj over, hente medicin på apoteket. Medarbejderne kan støtte med noget samtale, og at de får nogle strategier til at gøre det selv. I en presset hverdag kan det være lettere at medarbejderne tager over. På nogle områder har medarbejderne haft mere overskud til at hjælpe borgerne. Det, at borgerne godt kan selv, giver også en glæde for medarbejderne.